Key Account

Key Account Manager til forhandler i stor vækst

Stillingen er besat 

Kan du opbygge en kundeportefølje New business og sælge de bedste headsetløsninger på markedet de store virksomheder? Trives du med en rolle, hvor du rådgiver kunderne om de bedste løsninger og får frihed til at planlægge din egen salgsstrategi? Og vil du være en del af et team, hvor vi lærer og sparrer med hinanden og 2 af vores største leverandører?

Bliv en del af Headset.dk
De sidste næsten 20 år har Headset.dk leveret markedets bedste headsets til vores kunder og rådgivet i hvilke løsninger, kunden får mest ud af. Vi er first-movers og specialister, som gør kunden i stand til at træffe den bedste løsning – både når vi rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder og de helt små. Du får 5 kollegaer, 4 af os fokuserer på salg. 

Skab og opbyg det strategiske salg
Som vores nye key account manager bruger du primært din tid på at kommunikere. Det gør du, når du ringer til leads og på kundemøder, hvor du præsenterer vores løsninger. Når du har opbygget kundens interesse udarbejder du tilbud og forhandler kontrakter, før du implementerer løsningen. For du driver hele salgsprocessen, og du har altid fokus på at lukke aftalerne – både de små løbende salg og de store projektsalg. 

Rådgiv kunderne til at vælge den bedste løsning for dem
Gennem ærlig og kompetent rådgivning opbygger du relationer, som du udvikler til lukkede aftaler. Du udvikler hele tiden din viden inden for vores felt, for den teknologiske udvikling byder løbende på nye interessante muligheder, som du hjælper vores kunder med at få glæde af. På den måde taler du samme sprog som de IT-beslutningstagere, du taler med hos kunderne. 

Sparring og delt viden
For at understøtte dig i dit salg får du løbende hjælp af sparring af dine kollegaer, ligesom vores 2 største leverandører også står klar til at hjælpe salget igennem. Derfor er samarbejde en stor del af din hverdag, ligesom vi lægger stor vægt på, at du udvikler dig og dine evner.  

Erfaren sælger som forstår det strategiske salg
   * Du kan fremvise gode resultater fra en tidligere stilling (måske inden for IT eller lignende), for du forstår det strategiske salg og ser mulighederne for at tilbyde de rigtige produkter.  
   *
Du er vant til at indgå i relationer med beslutningstagere på både ledelses- og konsulentniveau, så du kan hjælpe dem med at træffe den rigtige beslutning.
   * Du trives med at opbygge salget og samtidig sparre med dine kollegaer undervejs, så både du og vi udvikler os.
   * Du taler og skriver flydende dansk. Engelsk er en fordel.       

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Poul Offersen på 70 20 06 76 eller på po@headset.dk.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til headset@headset.dk. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag og senest 28. februar 2017. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

{{amount}}
New business